Forside > Kurser > Login error > A-kasse

A-kasse

FTF-A har oprettet en minihjemmeside til brug for foreningens medlemmer. Klik her.


 

Vælg den a-kasse der kender dit fag

Rådgivning fra en a-kasse, der kender dig og dit fag. Det er fordelen ved at vælge FTF-A som a-kasse, og så er FTF-A samtidig en af landets billigste a-kasser.

Dagpenge, jobrådgivning og cv'er er nok ikke lige det, der er i fokus netop nu. Men måske kan det være en god idé alligevel at læse videre, selvom du er fuld gang med at uddanne dig på Kirkemusikerskolen.

A-kassen FTF-A kan nemlig være en sparringspartner for dig, både mens du studerer, og når du afslutter din uddannelse og skal søge job. Som medlem af FTF-A får du mere end blot muligheden for dagpenge, hvis du skulle blive ledig.

Samarbejder med din faglige organisation
FTF-A samarbejder tæt med Organistforeningen og Dansk Kirkemusiker forening og har derfor et godt kendskab til dit fagområde, og det betyder, at FTF-A kan levere en rådgivning, der er langt mere målrettet, end andre a-kasser har mulighed for.

"Vi ser samarbejdet som en klar fordel for medlemmerne, for jo mere vi kender til et medlems fagområde, jo bedre kan vi vejlede i forhold til de særlige vilkår, der gør sig gældende for eksempelvis kirkemusikerne," siger Tina Aistrup, der er konsulent i FTF-A.

Job- og karriererådgivning
Medlemmer af FTF-A kan blandt andet få sparring og vejledning hos FTF-A's job- og karriere-rådgivere. Her kan du få hjælp til jobsøgning og gode råd om, hvordan du skriver ansøgninger og cv på en måde, så du bliver opdaget i bunken af ansøgninger, når du søger job.

Udover job- og karriererådgivningen har FTF-A også ansat en socialrådgiver, som tager sig af medlemmer, som kommer i klemme i lovgivningen. Og så er der også mulighed for at tegne en lønsikring, så du er sikret yderligere, hvis du skulle være uheldig at miste jobbet.

Dagpenge fra dag ét
Hvis du har været medlem af en a-kasse i mindst et år, inden du står med eksamensbeviset i hånden, så har du ret til dagpenge allerede fra dag ét, efter du er færdig med dit studie, hvis du ikke finder job med det samme.

Er du i forvejen medlem af en anden a-kasse, så sørger FTF-A for alt papirarbejdet i forbindelse med overflytningen, og du får din anciennitet med.

Har du mindre end et år tilbage af din uddannelse og ikke har meldt dig i a-kasse, så fortvivl ikke. Du kan melde dig ind med det samme og få de fordele, der følger af at være en del af FTF-A som eksempelvis et billigt - eller måske gratis - kontingent, en a-kasse, der kender dit fagområde og job- og karriererådgivning.

Gratis medlem
Nogle studerende kan være medlemmer af FTF-A helt gratis og optjene ret til dagpenge fra dag ét efter studieafslutning. På www.ftf-a.dk kan du tjekke, om det er en mulighed for dig.

Melder du dig først ind i forbindelse med, at du afslutter din uddannelse, så husk at gøre det senest 14 dage efter, du er blevet færdig, så kan du få dagpenge efter en måned. Glemmer du at få meldt dig ind, så skal du have fuldtidsarbejde i et helt år og være meldt i a-kasse for at have ret til dagpenge.

"Uanset om man kan blive gratis medlem eller ej, så vil der være fordele ved at melde sig ind i FTF-A mindst et år før, man bliver færdig med sin uddannelse," fortæller Tina Aistrup, der samtidig peger på, at FTF-A's kontingent på 419 kroner om måneden er et af landets absolut billigste a-kassekontingenter, og det er fradragsberettiget.

Du kan se mere om FTF-A på www.ftf-a.dk og kontakte FTF-A på telefon 70 13 13 12 for at høre mere.


 

Dansk Kirkemusiker Forening
Home