Høringssvar

Høringssvar vedrørende forslag til lov om forsøg i folkekirken

Læs lovforslaget her: forslag til lov om forsøg i folkekirken 

Dansk Kirkemusiker Forening kan udmærket forstå bevæggrunden for lovudkastet. For mange menighedsråd er det en for stor opgave at varetage alle de administrative opgaver. Disse rådsmedlemmer ønsker at præge livet og kulturen omkring kirken, men magter måske ikke de økonomiske og personalemæssige ansvar. For dem vil det være en lettelse at udlicitere disse opgaver.

Eftersom det vil få personalemæssige konsekvenser, mener vi, at den enkelte ansatte skal høres og have indflydelse på beslutningen, inden menighedsrådet eventuelt benytter sig af muligheden for at overføre disse opgaver til et andet menighedsråd eller provstiet.

Det er endvidere vigtigt at få indflydelse på, eller i hvert fald en garanti for, til hvem personaleledelse eventuelt overdrages. I det tilfælde, hvor provstiet overtager personaleledelsen, bør der være tale om en uddannet HR-konsulent.

Der rejser sig desuden et spørgsmål om, hvilke konsekvenser det vil få for bl.a. personalet, hvis menighedsrådet trækker sig ud af samarbejdet i utide. Hvor efterlader det det berørte personale?

Vi mangler også en redegørelse for, hvor ansvaret for og ledelsesretten over personalet ligger. Hvem er den egentlige ansættelsesmyndighed? Hvis arbejdsgiveransvaret følger med i kraft af flytning af kompetencen, vil det uvægerligt skabe forvirring blandt personalet.

Vi har i forvejen en fjern ledelse. Hvis et andet menighedsråd skal overtage personaleledelsen, frygter vi en endnu større afstand til kontaktperson/personalechef. Det stiller i givet fald større krav til den nye leder.

Kirkeministeriet bør derfor sikre en grundig vejledning til de menighedsråd, der ønsker at benytte sig af muligheden. 

Hent teksten som pdf 


Høringssvar vedrørende debatoplæg om styringsstruktur i folkekirken

Fra Dansk Kirkemusiker Forenings side har vi følgende kommentarer omkring personalets rolle i forbindelse med de foreslåede modeller:
Model 1:
Medfører ingen ændringer.
Model 2 og 3:
Vi finder det betænkeligt, at rådet skal bestå af forholdsmæssigt mange lægfolk og kun en repræsentant fra personaleorganisationerne. Alt andet lige er det de ansatte, der kender til konditionerne og ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan det skal udføres. Præsterne er forholdsvis rigt repræsenteret, men stadig ikke nok i forhold til lægfolk.
De økonomiske forhold bør varetages af ministeriet, der har ekspertisen ansat. Subsidiært skal personaleorganisationerne inddrages i beslutningsprocessen og ikke kun have observatørstatus.
Så længe det kirkelige personale ikke har større indflydelse, kan vi hverken gå ind for model 2 eller 3. Vi holder os helst til status quo, sekundært til model 1.